They shoot horses dont they ?

Eftersom at der er sne både udenfor og indenfor og at jeg på mystisk vis er blevet deleted fra facebook - Min alltime fav. hang out place (ja jeg ved det - Få et liv ) så er jeg begyndt at hygge mig med min fine dvd samling - Idag blev det til Naked Lunch og They shoot horses dont they ?
Naked Lunch var pænt underholdende og nu i en alder af 33 forstår jeg lidt mere af den film end jeg gjorde første gang jeg så den som 19 årig... Men stadig ikke det hele - jeg bøjer mig i støvet og sir at min ellers ret gode analytiske evne alligevel mangler de supermandskrafter det kræver at lave en grund analyse af den film. Tilgengæld var gensynet med they shoot horses en lidt anderledes oplevelse - Vidste godt at det var en dyster film, men afgrunden af håbløsheden i den film kom alligevel bag på mig... hvilket er skræmmende, for der er jo rent faktisk folk hvor at døden ikke er en ærgelig biting ved livet, men faktisk er udvej fra livet. Filmen handler jo om taberne i livet og hvordan nogen faktisk går rundt med denne følelse - at være en taber - som en kronisk tilstand af at være... istedet for blot en midlertidig tilstand som vi alle - altså næsten alle kende nikke genkendene til. Kort forklaret foregår filmen under depressionen og omhandler en dansemaranthon hvor man kan vinde x antal dollars. Og vi følger så alle de her håbfulde desperate mennesker og ser hvordan de blir mere og mere nedbrudt af dette maranthon. Og vi ser hvordan at denne nedbrudthed af menneskelig værd blir gjort til en underholdnings faktorer i en tid hvor alle går rundt og mangler og længes efter mere. På sin vis kan man sige at nyhederne med deres voldsbilleder og naturkatastrofehærgelser også er en slags marathon som får os til at heppe på at der er overlevende fra haiti osv. for at glemme vores egen elendighed ??
Ved ikke helt om den tanke er helt korrekt, men at gøre menneskelig elendighed til et show virker sq bare lidt for velkendt i vores tids små firkantet alter....Og det er nok det der er grusomt i denne film at folk hellere vil se på folks usle liv og forsøg på at overleve end at skåne dem for denne uværdighed. Alt for at selv få det bedre som en af karakterene sir i filmen ...

Jeg ved ikk- det virker bare velkendt som at se masserne stable sammen når der har været et biluheld bare for at få det hele med ....
nå alt for i dag - ciao

Karma guderne vil have mig ud

hehehe men jeg blir indenfor, hvor der er varmt og hygsomt. Har egt ikke så meget på hovedet ikke mere end hvad jeg plejer - Eks'en er blevet gift - Kom op og hentede trolden men en vielsesring på fingeren. Jeg ku kun reagere ved et ' Du er jo sindsyg'. Glemte helt at sige tillykke og alt det gøgle der hører sig med til sådan en begivenhed, måske fordi at det har taget ham to år at få et barn og blive gift med en pige som han har kendt ja i to år... Det gik nok lige lidt hurtigt at efter 5-6 år med mig så mødte han sin sande kærlighed fik barn og blev gift, men okay han rykkede jo også fra min seng direkte over i hendes ... Men hun er kvik nok lillepigen han har sig nu - Når han nu har tilbøjeligheder til at smutte fra alt, gæld, ansvar alm. anstændighed så har hun da lige sikret sin røv ved en juridisk forpligtigelse.... Han så helt flov ud da jeg så ringen og spurgte ham .. Blev hel rød i hovedet. Sjovt nok så påvirker det mig ikke så meget, ikke efter at jeg er blevet bevidst om hvad han er for en type mand... Men det undrer mig at møde mennesker som har været en del af ens liv - Jeg har jo kendt ham i en mil år og det virker som om han bare spiller skuespil for resten af verden og nu er han i gang med det hyggelige lille familie liv - så kan han ellers knalde bimboer på toillettet til fester, mens lillepigen passer hans trold og er højgravid. Men ok i det mindste ringede jeg og gav ham tørt på for den - Søstersoldaritet - eller hvad fanden ... Hun vidste hvad der kom - hun var selv den anden kvinde mens jeg gik hjemme på barsel så hvad regner hun med ; at han vil holde sig i skindet for nu er det hende... aldrig købe den om kærlighed enten behandler man folk ordentligt ellers gør man ikke - det ligger i ens måde at betragte andre på man behøver ikke at elske for at være et ordentligt menneske med fine værdier og hvis man gør det så er man jo ikke en skid værd ligeså snart man ikke elsker længere ... Og ærligt talt det er ikke en kærlighed jeg gir synderlig meget for ....



Andet nyt er at Alt teknisk fucker for mig for tiden - Lidt sort men jeg tror at universet prøver på at få mig ud blandt folk for at leve mit liv- men jøsses der er jo drøn koldt derude og jeg er slet ikke skabt til det her vejr - Er født for solen og varmen kan ikke gøre for det - Det er bare min natur så nu står den på blondie over tv'et stearin lys og spontane anfald af oprydning og papir sortering - når jeg ikke lige står på hovedet og/eller har de mest tåbelige (omend utrolige hyggelige) samtaler med min trekkie sjæleven..
Jeg er dog begyndt at tænke meget over hvor meget tid man spilder på ingenting - x antal min. ventetid på at downloade et spil. x antal min. på at vandet i opvasken kan blive koldt nok så man ikke skolder hænderne. x antal min på at limen skal tørrer osv .... x antal min på at chatte uden at se folk .... Det virker så tåbeligt men på den anden side; man lever jo blot sit liv og man kan sq også gå glip af ret meget ved at hele tiden føle man skal udrette et eller andet stort - Tror egt det handler om at hygge sig med det man gør uanset om man så sidder på face hele dagen eller skriver den ene artikel efter den anden ...
Nå et spontanitets rengøringstrip melder sig så Ciao bella ...

Et digt der vækker mig

Jeg fandt et digt her forleden. Et meget smukt og sigende digt. Et digt alle kvinder burde holde tæt for hjertet og hviske til sig selv i de situationer hvor de føler sig som ingenting ...

Det lyder sådan her;

I Am Becoming

by Jayne Relaford Brown

I AM BECOMING
the woman I’ve wanted,
grey at the temples,
soft body, delighted,
cracked up by life
with a laugh that’s
known bitter
but, past it, got better,
knows she’s a survivor
that whatever comes,
she can outlast it.
I am becoming a deep
weathered basket.

I am becoming the woman
I’ve longed for,
the motherly lover
with arms strong and tender,
the growing up daughter
who blushes surprises.
I am becoming full moons
and sunrises.
I find her becoming,
this woman I’ve wanted,
who knows she’ll encompass,
who knows she’s sufficient,
knows where she’s going
and travels with passion.
Who remembers she’s precious,
but knows she’s not scarce
who knows she is plenty,
plenty to share.

De små mærkelige ting...

Det er de små ting der får tårene til at rulle fra mine øjne. Beskeden om at min datter skal være storesøster - kun halvanden år efter at han skred med beskeden om at han ville have sit liv tilbag e. Det at læse digte fra en fyr som jeg troede at jeg måske kunne give min kærlighed til for at finde ud af at han ligesom andre overhovedet intet så i mig og slet ikke forstod de ord jeg havde givet til ham i fortrolighed. Det at starte en chat op for at få øje på navnet af min veninde som ikke længere er blandt os.

Jeg ved ikke helt. Der er ikke rigtigt noget der blev hvad jeg regnede med og alt for tit føler jeg mig brugt af de mennesker jeg giver mit hjerte til. Spørgsmålet er hvem der føler sig brugt af mig ? Takker guderne for min Datter ligenu ville jeg ikke helt være her uden hende...

Gentagelser...

Endnu engang -

et kys i natten

på håndflader med tatoveringer

på brystkasser med knuste hjerter

Endnu engang en selvvalgt usynlighedsstatus

Med tårer i øjet 

salt i munden 

Kulde i Hjertet

Men varme i skødet 

Jeg elsker dig på væggen og en kold krop ved min side

Begravelsen

Det gjorde ondt i min mave den dag vi skulle begrave vores veninde. Jeg var tidligt oppe og gøre mig parat - Det føltes lidt som om vi skulle til hendes bryllup og ikke hendes begravelse. Det var jo også samme kirke. Vi ankom og hentede den buket vi havde bestilt. Den var ikke smuk nok til en pige som hende. Vi så hendes veninde stå ved kirken og tårene piblede frem, da hun så os. Vi havde samme reaktion. Sidst vi alle var her stod hun lykkelig i en hvid kjole og kiggede på manden i hendes liv mens hun strålede om kap med solen.

Bisættelsen var smuk - Blomsterne var smukke - Hendes lille dreng var stor og skøn at se på. Hendes mor og søskende var i tårer men fattede. Hendes mand så ud som om at hans hjerte var blevet hevet ud af ham, men han havde håb. Det var noget hun kunne give for det var noget hun besad - Et helt utroligt håb på at vi alle skulle mødes igen, at vi alle nok skulle klarer os og at vi alle nok skulle blive lykkelige. 

Hun mente at hun ville komme som en sommerfugl og holde øje med os fra tid til anden. En smuk tanke. Fra nu af skal jeg smile til dem der kommer på min vej i tilfælde af at det er lise. 

Jeg var ikke overvældet af ulykke. Den sang hun havde valgt til sin bisættelse " what a wonderfull world" var i mit hjerte. Og jeg var fyldt med kærlighed til livet til alle de mennesker jeg stødte ind i. 

Verden mistede noget da Lise blev taget bort fra os - Men hendes måde at tænke sit liv på og skabe mening og sammenhæng sidder dybt i mig. Tak for den gave Lise - Tak for at du kunne fylde mig med kærlighed og lærer mig at ting skal ses i en kontekst. Livet er sååå ufatteligt skrøbeligt og kort og vi skal virkelig lærer at nyde hvert vejrtræk Også dem der gør ondt. 

Som små sorte dråber 

rammes jeg af en taknemlighed  over alt det Jeg har 

Og alt det jeg håber jeg vil få  mens jeg kan    og vandet siver 

ord der forsagt og sælsomt danser

 i mine tanker og skaber små krystaller af indtryk om livet