Så det er på vej til skolen, at jeg tænker allermest mens jeg sidder og kigger ihærdigt på alle de mennesker der er i metroen. Tykke mænd, hvide damer med røde læber og unge piger der søger at gøre sig selv meget mere farvefulde end de i virkeligheden er. Og så sidder han der... En lille mand med briller, eneste fokus punkt for ham er hans mobil. Han sidder og laver nogle mystiske bevægelser med sin hånd som han har liggende på sit lår, som om han er igang med at udregne livets regnstykke for at vende tilbage til sin mobil. Jeg er sikker på at han ser mønstre vi andre ikke gør...men han fascinerer mig og jeg kigger på de andre efter tegn på deres små mærkelige tilbøjeligheder OG jeg finder dem.... En kvinde sidder og bevæger læberne ganske forsigtigt som om hun har en indre diaolog - det er ganske forsagt og man ville ikke registre det med mindre man ledte efter det. Så det jeg tænker er at her sidder vi alle sammen fuldstændig bevidste om hinandens tilstedeværelse, men alligevel fanget lidt i en boble af vores egne fantastiske skøre tilbøjeligheder.
Der kom også en mand ind som stank og selvfølgelig skulle han sætte sig ved siden af mig - jeg er helt forundret over hvordan man kan lugte så slemt uden at være bevidst om det- et eller andet sted er det sq lidt sejt at man kan være så upassende og så ligeglad på samme tid - Ligeledes da han rejste sig op var jeg så heldig at få to afdækket røvballer på nethinden.. Ja der vil lige gå noget tid inden synet af hans overdrevet butcrack lægger sig men alt i alt - Længe leve forskelligeheder og upassende adfærd.