Det er de små ting der får tårene til at rulle fra mine øjne. Beskeden om at min datter skal være storesøster - kun halvanden år efter at han skred med beskeden om at han ville have sit liv tilbag e. Det at læse digte fra en fyr som jeg troede at jeg måske kunne give min kærlighed til for at finde ud af at han ligesom andre overhovedet intet så i mig og slet ikke forstod de ord jeg havde givet til ham i fortrolighed. Det at starte en chat op for at få øje på navnet af min veninde som ikke længere er blandt os.
Jeg ved ikke helt. Der er ikke rigtigt noget der blev hvad jeg regnede med og alt for tit føler jeg mig brugt af de mennesker jeg giver mit hjerte til. Spørgsmålet er hvem der føler sig brugt af mig ? Takker guderne for min Datter ligenu ville jeg ikke helt være her uden hende...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar